Virksomhedsprofil

SKRIVER A/S er DIN professionelle samarbejdspartner indenfor alle typer af tømrer- og snedkeropgaver. I mere end 40 år har vi oparbejdet erfaring og tilspidset vore kompetencer, der spænder fra traditionelt tømrer- og snedkerarbejde til totalentrepriser – primært med fokus på nybygning, tilbygning, renovering og energiforbedring.

Vi har hovedsæde i Tønder og beskæftiger 20 professionelle håndværkere og teknikere indenfor faggrupperne tømrer, snedker, tagdækker, gulvlægger, energirådgiver og bygningskonstruktør. På vore adresser på henholdsvis Malervej og Snedkervej råder vi over produktions-, lager- og kontorfaciliteter på i alt 2000 m2.

KVALITET er omdrejningspunktet for alt vores arbejde, og vi sætter en ære i at følge hvert projekt sikkert i hus – uanset opgavens størrelse.

Vi skruer op for kvaliteten…

Kvalitet er nøgleord for alt vores arbejde. For os er et projekt ikke fuldendt, før vi har samlet ALLE ender i én komplet og sikker løsning, som står 100 % mål med vores kvalitetssikring og ikke mindst DINE forventninger.

Udvikling og løbende efteruddannelse er en selvfølgelig del af arbejdets gang hos SKRIVER A/S. Kun derved kan vi opretholde den højeste kvalitet og sikre dig de bedste, mest tidssvarende og effektive løsninger.

Renovering

Vi har over 40 års erfaring i smuk, solid og nænsom renovering og restaurering af alle bygningstyper. Fredede bygninger som f.eks. kirker og bindingsværkshuse hører til blandt vores specialer. Derudover har vi også specialiseret os i isolering af loft og mur samt tagmontering efter miljø- og økonomirigtige forskrifter.

Gennem løbende efteruddannelse søger vi altid at udvikle os og blive bedre. Derved har vi bl.a. opnået kvalitetsstempler som TagProff og Autoriseret Issolatør.

Se flere eksempler »

NY bygning

Nybyggeri er en af vore kernekompetencer. Vi opfylder individuelle drømme om nybygning. Hos os får du kyndige råd og professionel vejledning om, hvordan DINE drømme om nybygning bliver til virkelighed efter miljøvenlige, økonomiske og kvalitetsmæssige forskrifter.

Vores faglige viden og mangeårige praktiske erfaring er DIN garanti for det perfekte nybyggeri af højeste kvalitet.

Se flere eksempler »

Tilbygning

Vi løser individuelle tilbygningsopgaver, som er nøje afstemt med DINE ønsker og behov samt den oprindelige bygningsstil. Vores mangeårige erfaring er DIN garanti for professionel sparring og et perfekt resultat.

Se flere eksempler »

Nyt tag

Er det blevet tid til udskiftning af det eksisterende tag, eller har stormen beskadiget det, så kontakt Skriver A/S for en besigtigelse og tilbud på nyt eller udbedring af skaden.

Energiforbedring

Mange eksisterende huse kan ved gennemtænkt isolering og energirenovering opnå væsentlige besparelser på den løbende varmeregning.
Vi har en bred ekspertise på dette område, spændende fra termografi, energiglas, tag- og hulmursisolering til blower doors, hvis der er krav eller ønske om over- eller undertryk i forhold til omgivelserne.

Inventar

Vores team af dygtige snedkere er altid parat, hvis det gælder nyt køkken eller blot supplement til de eksisterende skabe i køkken, bad, soveværelse eller andre af husets rum.

Porte til privat og erhverv

Vi har stor erfaring indenfor moderne, isolerede porte til såvel privat som virksomhedsbrug.

Din garanti

Vi udbyder Byg Garanti på ALT vores arbejde. Byg Garanti er DIN garanti og økonomiske sikkerhed for, at vores løsninger står mål med alle skrappe forskrifter for kvalitet og solidt håndværk.